Ledigheden i Østdanmark var i oktober i år 3,4 procent, svarende til 43.800 ledige (omregnet til fuldtidspersoner). Den faktiske ledighed stiger fortsat. I forhold til oktober 2008 er ledigheden steget med 97,2 procent og er dermed stort set fordoblet. Ledigheden på landsplan er 3,5 procent, og stigningen det seneste år (127,5 procent) er fortsat lavere i Østdanmark end i resten af landet.
Ledigheden i Region Hovedstaden var i oktober 3,6 procent og er det seneste år steget med 90,4 procent. Ledigheden for Region Sjælland er 3,1 procent, en stigning på 116,0 procent det seneste år.
Den stigende ledighed er mest
markant blandt midaldrende mænd
Den stigende ledighed er nu mest markant blandt mænd over 40 år. Det seneste år er ledigheden for mænd mellem 40 og 49 år steget med 125 procent, for mænd i 50’erne med 120,7 procent og for mænd over 60 år med 128,8 procent. Ledigheden er dog fortsat højest – 4,6 procent – for mænd mellem 25 og 29 år.
Den samlede ledighed for mænd er 3,8 procent, og den er steget 118,0 procent det seneste år. Ledigheden for kvinder er 3,0 procent og dermed 74,9 procent højere end for et år siden.
Størst stigning blandt dagpengemodtagere
Ledigheden stiger fortsat mest blandt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Det seneste år er ledigheden steget 115,1 procent for denne gruppe, som nu udgør godt 34.000 personer (omregnet til fuldtidspersoner). Stigningen for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har det seneste år været 52,6 procent, og den-ne gruppe er nu på godt 9.600.
Tredobling af ledigheden
i Allerød og Halsnæs kommuner
Ledigheden er steget markant i alle kommuner i Østdanmark. I 33 kommuner er ledigheden mere end fordoblet. Den mest markante stigning er sket i Allerød Kommune, hvor ledigheden er steget 225 procent – og dermed mere end tredoblet. Ledigheden i Allerød er dog fortsat den laveste – 1,8 procent - i regionen. I Halsnæs Kommune er ledigheden det seneste år steget med 193,0 procent og er nu på 3,5 procent. Også Egedal og Hillerød kommune har haft høje stigninger i ledighe-den det seneste år.
Højest ledighed i Ishøj, København og på Bornholm
Højest ledighed i Østdanmark har Ishøj Kommune med 5,1 procent, og det er en stigning på 81,3 procent på et år.
I Københavns Kommune og på Bornholm var ledigheden i oktober 4,8 procent. I Københavns Kommune er ledigheden det seneste år steget 74 procent. På Bornholm er stigningen på 47,1 procent. Bornholm har traditionelt markante sæsonud-sving i ledigheden.