Det samlede overblik over arbejdsmarkedet i Femern Bælt-regionen skal være med til at styrke udnyttelsen af potentiale og synergi mellem arbejdsmarkedet på dansk og på tysk side.
Arbejdsmarkedsoverblikket beskriver udvikling i ledighed, beskæftigelse og ledige stillinger. På tysk side dækker overblikket Hansestad Lübeck, Kreis Ostholstein og Kreis Plön og på dansk side over hele Østdanmark, det vil sige Hovedstaden, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Overblikket opdateres hvert kvartal.
| December 2011 | Hansestad Lübeck, Kreis Ostholstein og Kreis Plön | Region Hovedstaden | Region Sjælland | Femern Bælt-regionen i alt |
| Ledighed uden aktiverede |
21.674 |
35.932 |
15.216 |
72.822 |
| Bruttoledighed |
- |
51.603 |
22.514 |
- |
| Ledighedsprocent* |
7,8 |
4,3 |
3,9 |
5,3 |
| Beskæftigede** |
160.612 |
874.067 |
306.954 |
1.341.633 |
| Nyopslåede stillinger |
2.359 |
5.305 |
1.473 |
9.137 |
* Nettoledighed
**Beskæftigede efter arbejdssted, Danmarks Statistik, november 2009
Arbejdsløshed er højest på tysk side, men stigende på dansk side
Det fælles dansk-tyske arbejdsmarkedsoverblik viser, at den sammenlignelige arbejdsløshed på den tyske side er større end i Danmark. Ledigheden uden aktiverede er på tysk side mellem 7 og godt 10 procent, mens den er omkring 4 procent på dansk side.
Se Antal og andel fuldtidsledige i Femern Bælt-regionen (pdf)
Beskæftigelsen er stigende på tysk side og faldende på dansk side
Der er ca. 1,3 mio. beskæftigede i Femern Bælt-regionen. Den største del, knap 1,2 mio., er beskæftiget på dansk side, mens knap 160.000 er beskæftiget på tysk side. Mens beskæftigelsen det seneste år er steget svagt på tysk side, er den faldet på dansk side.
Se Beskæftigede i Femern Bælt-regionen (pdf).
Se Antal nyopslåede stillinger i Femern Bælt-regionen (pdf)
Ca. 3.300 tyskere arbejder i Østdanmark
- ca. 70 arbejder på den tyske side af Femern Bælt-regionen
At der er et potentiale på tværs af Østersøen, viser den aktuelle beskæftigelse af tysk arbejdskraft på dansk side, men omfanget er forholdsvis beskedent. De seneste opgørelser viser, at ca. 3.300 tyskere arbejder i Østdanmark.
Antallet af danskere, som arbejder på den tyske side af Femern Bælt-regionen - Hansestad Lübeck, Kreis Ostholstein og Kreis Plön – er meget beskedent, ca. 65.
Se pressemeddelelsen Første samlede overblik over arbejdsmarkedet i Femern Bælt-regionen.