Jobcentres bistand

  • Send to a friend
  • Print Page

Virksomheden bliver kontaktet af det lokale jobcenter, når beskæftigelsesregionen har modtaget varslet om afskedigelser.

Jobcentret undersøger, om virksomheden har behov for jobcentrets hjælp fx i form af informationsmøder og lignende for de opsagte medarbejdere.

Jobcentret undersøger også, om der er behov for at etablere et mere indgående samarbejde mellem virksomheden og jobcentret. Jobcentret kan medvirke til at tilrettelægge jobsøgningskurser.

Desuden undersøger jobcentret, om det er relevant for den pågældende virksomhed at søge midler fra den almindelige varslingspulje. Varslingspuljen er særlige midler, som giver jobcentret mulighed for at iværksætte en ekstraordinær indsats ved store afskedigelsesrunder. Jobcentret søger penge fra puljen hos Det regionale Beskæftigelsesråd.

Jobcentret kan desuden søge midler fra den supplerende varslingspulje, hvis personer i forlængelse af større afskedigelser bliver ledige og modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp.

Jobcentret har tavshedspligt i varslingssager: Kontakten med virksomheden er omfattet af fortrolighed.

Jobcentret kan konkret:

  • Holde informationsmøder på virksomheden, hvor jobcentret orienterer medarbejderne om deres muligheder.
  • Pege på ledige stillinger og områder med gode jobmuligheder, bl.a. ved brug af arbejdsmarkedsbalancen.
  • Rådgive om jobsøgning og om behovene for at søge bredt geografisk og fagligt. Jobcentret kan tilbyde at tilrettelægge jobsøgningskurser.
  • Orientere om mulighederne på jobnet. Virksomheden opfordres i den forbindelse til at sørge for, at de berørte medarbejdere lægger deres CV ind på portalen, så de bliver synlige for andre arbejdsgivere.
  • Vejlede om relevante kurser med henblik på om-/opkvalificering af medarbejderne.
  • Vejlede om mulighederne for at tage en uddannelse, fx via voksenlærlingeordningen.
  • Iværksætte jobmesser og lignende aktiviteter.
  • Vejlede om de rettigheder og pligter for ledige, herunder kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Give adgang til pc og internet i jobcentret til brug for jobsøgning.
  • Udarbejde ansøgning til varslingspulje, hvis puljen er relevant i den konkrete varslingssag.

 

Det kan virksomheden selv gøre

Virksomheden bør opfordre de afskedigede medarbejdere til – så hurtigt som muligt – at oprette et CV på jobnet. På www.jobnet.dk kan medarbejderne også søge de ledige stillinger, som andre virksomheder har slået op.

Virksomheden kan vælge at få hjælp fra andre, fx private firmaer. I dette tilfælde samarbejder jobcentret gerne med virksomhedens samarbejdspartnere om indsatsen for de afskedigede.

 

 

Yderligere information

Kontakt

Om varslinger, kontakt specialkonsulent Ole Mølholm Jensen, telefon 72 22 34 00.

Om varslingspuljer, kontakt fuldmægtig Else Mørch, telefon 72 22 35 12

Læs mere:

Varslingsloven

Forsøgsbekendtgørelse nr. 32 af 16. januar 2012 

Bekendtgørelse om virksomhedsbegrebet

Varslingspjece (pdf)

Ansøgningen til puljemidlerne 

Skabelon for ansøgning om midler fra Varslingspuljen - Indsatsplan

Økonomi og styring af indsatsen