Jobcentret undersøger, om varslingspuljen er relevant i den enkelte varslingssag.
For at få penge fra varslingspuljen skal jobcentret udarbejde en ansøgning og en plan for de aktiviteter, man ønsker at iværksætte for virksomhedens medarbejdere – en indsatsplan. Jobcentret udarbejder planen i samarbejde med virksomhed og beskæftigelsesregion.
Det er Det regionale Beskæftigelsesråd, som behandler ansøgningen.
Hvis der bliver bevilget puljemidler, har jobcentret ansvaret for, at indsatsplanen gennemføres. Jobcentret skal hvert kvartal indberette en opgørelse over indsatsens omfang og forbrugte midler til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen følger op på sagen og kontrollerer, at indsatsplanen følges i overensstemmelse med bevillingen.
Se yderligere information om varslingspuljen i retningslinjer for indsatsplan. Her beskrives blandt andet lovgrundlaget for varslingspuljen, krav til indsatsplaner, og hvordan indsatsen skal styres.
Læs mere om varslingspuljen