Mange virksomheder er bekymrede over de administrative opgaver, som følger med et jobrotationsprojekt. Men indførelsen af jobrotationsydelse har betydet en simplere sagsgang, når denne model anvendes.
De øvrige modeller er fortsat forbundet med en del administration, som blandt andet består i at udfylde blanketter og skemaer. De administrative opgaver kan med fordel løses i fællesskab mellem jobcentret, uddannelsesinstitutionen og virksomheden.
Administration ved efteruddannelse af virksomhedens ansatte
De administrative opgaver i forhold til at efteruddanne virksomhedens ansatte består i at få dem tilmeldt den valgte uddannelse. Desuden skal der udfyldes skemaer og blanketter til brug for ansøgning om økonomisk støtte til uddannelsen.
Administration i forhold til de ledige vikarer
De administrative opgaver i forhold til de ledige vikarer afhænger af, om den ledige ansættes med jobrotationsydelse eller i løntilskud.