Opdateret 26. april 2011.
Er alle borgere, som er visiteret til fleksjob, målgruppe 2.7, eller er kontanthjælpsmodtagerne målgruppe 2.3? Og hvad betyder det for matchningen?
Kontanthjælpsmodtagere, som visiteres til et fleksjob, er målgruppe 2.3 ifølge LAB-loven og er dermed ikke omfattet af krav om at bekræfte aktiv jobsøgning mv. Det betyder, at fleksjobvisiterede borgere, der modtager kontanthjælp, skal i matchgruppe 2. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ikke kan tage et fleksjob inden for 3 måneder og heller ikke kan deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, skal borgeren i matchgruppe 3.
Hvordan matches personer på barsel?
Ny match (387 af 15/04 2010. Bek. om matchvurdering) : jvf. §8 Fravær og fritagelser
§ 8. Hvis en person i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, nr. 2 og 6-9, og stk. 5, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvis en sådan pligt vurderes tidligst at indtræde efter mere end tre måneder, skal personen betragtes som midlertidigt passiv og dermed indplaceres i matchgruppe 3.
Stk. 4 nr. 4, som omhandler barslende, er ikke med. Barslende bibeholder hidtidige match under barselsperiode.
Hvordan matches personer på barsel i OPERA?
KMD har oplyst, at håndteringen af borgere på barsel i OPERA har en særlig workaround:
Brugeren skal sætte ”Opfølgningsopgaven” i bero, oprette manuelt advis om udløb af barselsperiode og indberette barselsperioden som fravær.
Oprindelig matchregistrering bibeholdes.
Hvis nogle jobcentre oplever udfordringer på ovenstående metode til håndtering i OPERA, så er de meget velkomne til at rette henvendelse til KMD support på
opera@kmd.dk
Hvornår skal der laves sygeopfølgningsplaner for personer i matchgruppe 3?
Jobcentret skal ifølge §12B i lov om en aktiv socialpolitik altid vurdere, hvor vidt der er behov for at udfærdige en sygeopfølgningsplan.
Sygeopfølgning
-
§ 12 b. Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.
-
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretage en sådan vurdering.
-
Stk. 3. Vurderer kommunen, at der er behov for at udarbejde en plan efter stk. 1 og 2 for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.
-
Stk. 4. Opfølgning på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Skal borgere som har været fritaget, i aktivering, senest en måned efter fritagelsesperioden? Hvilke målgrupper gælder det?
Det fremgår af LAB § 91 stk.2, at personer, der efter §13 i Lov om aktiv socialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, har senest 1 måned efter, at den rimelige grund er ophørt, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter dette kapitel.
Hvis en borger fra matchgruppe 2, ikke kan klare tilstrækkelig aktivitet på grund af sygdom, skal der så laves både én jobplan og én sygeopfølgningsplan? Jobcentret, som har stillet spørgsmålet, gav et eksempel på, at nogle borgere kan være i aktivitet - dog i begrænset omfang - selvom de er syge. Dvs. borgere kan, men samtidig også have behov for en sygeopfølgningsplan.
Der er ikke i lovgivningen nogen formkrav til en sygeopfølgningsplan, og derfor kan kommunerne udarbejde en samlet plan. Eneste krav er dog, at det klart fremgår af jobplanen, at der sker en sygeopfølgning. It understøttelsen i nogle kommuner er dog lavet således, at det angives, at der skal være to planer.
Hvad er status for integrationsydelsesmodtagere? Er det valgfrit om man vil matche eller ej? Hvilken betydning har det for statistikker over matchningen - arbejdsudbuddet?
Der er ikke noget nyt angående introduktionsydelsesmodtagere. Det er formodningen, at de fleste kommuner matcher integrationsydelsesmodtagere, men det er ikke et krav i lovgivningen. Målgruppens størrelse gør, at den manglende matchning ikke har den store indflydelse på ledigheden.
Skal match 1 borgere afmeldes i Jobnet ved sygdom på mere end 3 uger?
Ja. Jobnet foretager automatisk en afmelding af tilmeldte borgere efter 3 ugers sygemelding - medmindre der er tale om sygdom hos en dagpengemodtager i løntilskudsjob.
Ja. Jobnet foretager automatisk en afmelding af tilmeldte borgere efter 3 ugers sygemelding - medmindre der er tale om sygdom hos en dagpengemodtager i løntilskudsjob.
Ja. Jobnet foretager automatisk en afmelding af tilmeldte borgere efter 3 ugers sygemelding - medmindre der er tale om sygdom hos en dagpengemodtager i løntilskudsjob.
Skal der på borgere som placeres i match gruppe 3 opstartes en ressourceprofil?
Ressourceprofilen bruges i forbindelse med en vurdering af borgerens arbejdsevne. Den nye matchmodel har ikke ændret på kravene/reglerne for, hvornår kommunen skal vurdere en borgers arbejdsevne. Spørgsmålet om hvorvidt der skal udarbejdes en ressourceprofil, er derfor ikke afhængig af borgerens matchgruppeplacering.
Kan en borger i LAB målgruppe 2.2 kun matches som match 1?
Ja, borgere i LAB-målgruppen § 2, stk. 2. skal altid være i matchgruppe 1.
Lovgivningsmæssigt har den nye matchmodel ikke ændret snittet mellem, hvornår en borger efter lov om aktiv socialpolitik modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed (LAB § 2, stk. 2) - eller ikke alene på grund af ledighed (LAB § 2, stk. 3.)
I den gamle matchmodel var kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 defineret som arbejdsmarkedsparate (LAB § 2, stk. 2). I den nye matchmodel er disse kontant- og starthjælpsmodtagere i match-gruppe 1, og de skal - ligesom de gamle match 1-3'ere - stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kontakte jobcentret som ledig, have et tilgængeligt CV i Jobnet, bekræfte jobsøgning hver uge osv.
I den gamle matchmodel var kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4-5 defineret som ikke arbejdsmarkedsparate (LAB § 2, stk. 3). I den nye matchmodel er disse personer i enten matchgruppe 2 eller 3.
Tæller sanktionerede kontanthjælpsmodta-gere negativt på rettidigheden, hvis de er omfattet af en ”så-længe-sanktion” og derfor ikke får udbetalt ydelse i op til mange måneder (jobcentret har ingen aktiv sag på borgeren), idet borgeren stadig har en aktiv ydelsesbevilling blot ingen udbetaling?
I tilfælde, hvor der ikke udbetales ydelse til borgeren, vil borgeren ikke indgå i rettidighedsmålingerne. Det er derfor vigtigt, at der sættes den korrekte slutdato på udbetalingen, når udbetalingen af kontanthjælp stoppes.
Vedrørende registreringskategorien: Sygdom – sygemelding
1. Fritager den for bekræft jobsøgning og henvist arbejde for kontaktgruppe 2 match 1? Og skal man stadig have CV, være tilmeldt og stå til rådighed for aktivering?
Fritager den for noget for kontaktgruppe 2 match 2 og 3?
2. Særlige øvrige for personer …. Den fritager i max. 3 måneder for Aktivering. Hvornår skal den bruges?
1a) Borgere der tilhører kontaktgruppe 2 match 1 er vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Fritagelses-registreringen er midlertidig og skal anvendes i tilfælde af kortvarig sygdom som influenza mv. Borgeren bliver automatisk afmeldt ved sygdom over 21 dage. I og med, at det er en kortvarig periode, skal borgeren fortsat have CV på Jobnet og stå til rådighed. Det er op til jobcentret at vurdere, om der er tale om længerevarende sygdom. I så fald skal der bruges en anden fritagelsesregistrering.
1b) Skemaet indeholder både mulige fritagelses- og fraværsregistreringer. For kontaktgruppe match 2 og 3 fritager fraværsregistreringen sygdom sygemelding ikke for noget, men fraværet skal stadig registreres i systemet.
2. Særlige øvrige for personer....
I Lov om aktiv socialpolitik (LAS) § 13. stk. 4 angives en række forhold, der kan begrunde, at en borger ikke har pligt til at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering. Registreringen "særlige øvrige" for personer skal anvendes, hvor der foreligger andre forhold end de i §13 stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder jf. LAS § 13. stk 5. For introduktionsydelsesmodtagere kan henvises til Integrationsloven § 26 stk. 2 og stk. 3