Psykiske lidelser er i stigende grad årsag til, at borgere får tilkendt førtidspension. Undersøgelser viser imidlertid, at varig forsørgelse ikke altid er den bedste løsning for personer med psykiske lidelser. Derfor iværksættes i 2010 et landsdækkende forsøg, hvor erfaringer fra forøget med virksomhedscentre og fra indsatsen ”Ny chance til alle” indgår.
Det nye kontrollerede forsøg i jobcentrene skal omfatte borgere i matchgruppe 2 (ny match) – både kontant- og starthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Forsøget får særligt fokus på personer med psykiske problemer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
Deltagerne i forsøget vil få en ugentlig samtale. Senest efter 4 uger skal borgeren påbegynde i aktivt tilbud på en virksomhed eller delvis raskmeldes (sygedagpengemodtagere). For den enkelte kan der blive tale om en understøttende indsats, fx social og eller sundhedsrettet indsats. Jobcentret etablerer en koordinatorfunktion, så hver enkelt deltager i forsøget får en fast kontaktperson, der varetager kontakten til andre forvaltninger, virksomheder, læge m.fl.
Faktaark om Kontrolleret forsøg for personer i matchgruppe 2 (Ny matchmodel)