Mission og vision

  • Send to a friend
  • Print Page

for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland

 

Mission:

  • Vi går efter gode resultater i beskæftigelsesindsatsen
  • Vi overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for samarbejdspartnere og offentligheden
  • Vi er sekretariat for Det regionale Beskæftigelsesråd. 

 

Vision: 

  • Regionens center for viden om arbejdsmarkedsforhold

Vi genererer/skaber og formidler viden om udviklingen på arbejdsmarkedet – både i regionen som helhed og lokalt. Vi er på forkant med analyser, der kan understøtte beskæftigelsespolitiske resultater. Vi er respekteret og kendt for vores viden om arbejdsmarkedsforhold og bruges som det foretrukne sted for viden om det regionale arbejdsmarked. Vi er med til at sætte den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i Østdanmark. 

 

  • Konstruktiv dialogpartner for jobcentrene

Jobcentrene oplever os som en troværdig og professionel sparringspartner. Vi udfordrer jobcentrene positivt gennem "spørgsmål udefra", så de får grundlag for refleksion og justeringer i indsatsen – og dermed for bedre resultater. Vi spreder viden om best practise mellem jobcentre.

 

  • Kompetent og respekteret rådgiver for Det regionale Beskæftigelsesråd

Vi giver Det regionale Beskæftigelsesråd gode, strategiske oplæg og fører rådets beslutninger ud i livet. Vi skaber synlighed omkring rådet, dets beslutninger og resultater.

 

  • Kompetent og respekteret samarbejdspartner

Vi samarbejder med vækstfora og regioner for at skabe sammenhæng mellem beskæftigelse og erhvervsudvikling. Vores inddragelse i Arbejdsmarkedsstyrelsens processer bidrager til at optimere strategier og rammer for beskæftigelsesindsatsen. Vores råd og indstillinger bidrager til at give beskæftigelsesministeren et godt grundlag for politiske beslutninger. Vi indgår i fælles projekter med samarbejdspartnere, når det er optimalt for opgaveløsning og resultater.

 

  • Attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere

Vores arbejdsplads udmærker sig ved et godt fagligt miljø med kompetente, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere. Vi udvikler os hele tiden med opgaverne og gennem arbejde i teams, netværkssamarbejde og videreuddannelse. Vi anvender de bedste metoder og redskaber i vores arbejde. Vi kan lide vores arbejde, har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi opbygger i fællesskab en moderne, fleksibel arbejdsplads, som gør det muligt at kombinere et udviklende arbejde med et godt familieliv.