Det regionale Beskæftigelsesråd drøftede rettidigheden i jobcentrenes indsats på mødet den 22. marts og udtrykte bekymring for den manglende rettidighed i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. Rådet er især bekymret over tempoet med at forbedre rettidigheden. Kun to ud af 44 jobcentre i Østdanmark har fuld rettidighed i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, og enkelte andre jobcentre er meget tæt på fuld rettidighed. Herudover er der stor spredning i rettidigheden fra jobcenter til jobcenter.
Se hele pressemeddelelsen: Fortsat stort fokus på rettidigheden i jobcentrenes indsats for kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark.