De ikke-arbejdsmarkedsparate udgjorde 61 procent af samtlige kontant- og starthjælpsmodtagerne. Det viser Beskæftigelsesregionens opgørelse over udviklingen fra december 2008 til december 2009.
Opgørelsen viser, at jobcentrenes indsats for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er væsentlig mindre intensiv end for de arbejdsmarkedsparate. Forholdsvis færre ikke-arbejdsmarkedsparate er i aktivering, og rettidigheden i indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate er svagere end for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Samlet set er der derfor behov for at styrke indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder at øge brugen af virksomhedsrettede tilbud.
Se notatet Udviklingen i ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark december 2008-december 2009.